Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål: Hvor er det medfølgende monteringssæt?
Svar: Monteringssættet sidder i tavlens emballage. Der følger beslag med til alle tavler. Du finder den lille, orange kasse i et af de stykker flamingo, der beskytter tavlen:

Monteringssæt i emballage

Spørgsmål: Kan jeg montere min tavle på højkant?
Svar: Ja, du kan i stort set alle tilfælde – om du har købt et whiteboard, en kridttavle, en glastavle eller en opslagstavle – anvende de medfølgende monteringsmaterialer til at montere din tavle enten vandret eller lodret. Nogle få slags tavler – som for eksempel klaptavler – er ikke helt så oplagte at montere på højkant. Hvis du er i tvivl, må du altid gerne tage kontakt til os – så guider vi dig igennem monteringsprocessen.